[wpml_language_selector_widget]

Et dæk, jeg kan stole på

John Frederiksen og Thomas Holm Hansen sikrede i 2022 Danmarksmesterskabet i National 4-klassen. Opskriften indeholder et sammentømret og veldrevet team, en lynhurtig BMW og dæk, som er til at stole på.

Siden rallykarrieren startede i 1981 har John Frederiksen kørt på flere forskellige dækmærker. Da han i 2020 stødte på Hankook Competition, var han skeptisk:

– Der var jo ikke mange herhjemme, som kørte på dem på det tidspunkt. Men nu kendte jeg Per (Bernd, red.) i forvejen, så jeg gav dem en chance, og siden har jeg faktisk ikke set mig tilbage, siger John Frederiksen, som hurtigt kunne mærke forskellen fra de “gamle” dæk:

– Jeg føler mig utroligt tryg på Hankook-dækket. Det passer rigtig godt til min kørestil, og så er det bare klar fra første meter på prøven. Det har jeg aldrig oplevet før jeg satte Hankook-dækkene på.

– Samtidig oplever jeg, at grebet er stabilt fra dækket er nyt, til det er slidt ned. Tidligere har jeg været mærkbart hurtigere ved at sætte nye dæk på, men forskellen er forsvindende lille med Hankook-dækkene. Det er også med til at øge trygheden ude på prøverne, siger John Frederiksen, som i den kommende sæson har en ambitiøs plan. Der skal hentes endnu et mesterskab på rallyprøverne.

– Jeg har sat mig for, at jeg skal nå et femte Danmarksmesterskab inden jeg fylder 70 – og det sker i december måned, så der er kun en enkelt chance for at få det til at ske!

Opskriften på at sikre mesterskabet har John liggende klar. Det handler i stor grad om forberedelser – og held:

– Motorsport handler i stor grad om held. Uanset hvor dygtig, du er, og hvor god en bil, du har, så er der masser af parametre, som du ikke har kontrol over. Derfor har vores strategi altid været at være så forberedte som muligt, for så kan man nogle gange vinde på trods af manglende held.

– Der er vi også glade for samarbejdet med Per og Hankook Competition. Per er altid klar til at svare på spørgsmål og byde ind med sine erfaringer. Det er rart altid at have en livline, selvom det er et nemt dæk at arbejde med, slutter John Frederiksen.

Kundelogin